Gå til produktoplysninger
1 af 1

UDVALGTE EVENTS

EVENT 14. Maj 2025: Kunst og skønlitterær skrivning med Ida Marie Hede og Amalie Smith

EVENT 14. Maj 2025: Kunst og skønlitterær skrivning med Ida Marie Hede og Amalie Smith

Normalpris 0,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 0,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.
Tilmelding

Detaljer

Forfatter:

Format:

Sprog:

ISBN:

Højde:

Bredde:

Antal sider:

Udgivelsesdato:

Onsdag den 14. maj inviterer vi til en samtale mellem to bogaktuelle danske forfattere, Amalie Smith og Ida Marie Hede, hvis skrivepraksisser udfolder sig i krydsfeltet mellem billedkunst og litteratur.
Begge er dobbeltuddannede inden for både billedkunst og skrivning, og begge udfordrer rammerne for den klassiske skønlitterære fortælling, både i form, komposition og sprog.
Det er svært at opfatte deres bøger udelukkende som litterære og narrative udtryk; de synes snarere at udgøre en form for hybrider, der med deres ofte radikale billedskabende virkemidler og fokus på materialitet og stoflighed, farver og sansning, lige så meget kan læses som værker med en kunstnerisk-æstetisk udtrykskraft.  
 
Samtalen modereres af litterat Elisabeth Skou.

Ida Marie Hede (f. 1980), uddannet fra Forfatterskolen i København, mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og MA i Aural and Visual Culture fra Goldsmiths i London. Har blandt andre udgivet bøgerne Seancer (2010), Det kemiske bryllup (2013), Bedårende (2017) og Den første lidenskab (2025). 

Amalie Smith (f. 1985), uddannet fra Forfatterskolen i København og fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Forfatter til blandt andre bøgerne Fabrikken falder (2010), De næste 5000 dage (2010), I civil (2012), Marble (2014), Et hjerte i alt (2017), Thread Ripper (2020) og Terra Cotta (2025). Har udført værker og udsmykningsopgaver til bl.a. Viborg Gymnasium, Ørestad Gymnasium og Slotsholmsgade 10 (der huser tre ministerier) samt udstillet på bl.a. Kunsthal Aarhus, Arken, SMK, Holstebro Kunstmuseum, Kunstmuseum Bonn og New Museum i NY. 

Elisabeth Skou (f. 1987), ph.d. i litteraturhistorie med en afhandling om litterær geografi fra Aarhus Universitet. Arbejder som skribent, foredragsholder, moderator, interviewer og scenevært på kulturelle events, bl.a. Verden forsøgt forklaret i Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde, Louisiana Literature, Bloom - Festival for natur og videnskab, Golden Days og CPH:DOX.

Arrangementet er gratis for medlemmer og trubadurer i Thiemers Magasin, og for andre er der et tilmeldingsgebyr på 40 kroner. Penge refunderes ikke ved afbud.

Du kan blive medlem og trubadur i Thiemers Magasin her.

Se komplette oplysninger